Om os

Kosmetolog Alina
Kosmetolog Alina

Uddannet på Cidesco Kosmetolog skole i København.
Japansk Lifting terapeut.
Indehaver af Face Up Skincare.

Kosmetolog Alberte
Kosmetolog Alberte

Uddannet på Cidesco Kosmetolog Skole i København.

"Jeg har lige så længe jeg kan huske haft en interesse i skønhedsbranchen, og min interesse for hudpleje blev ikke just mindre, da jeg over en årrække som teenager og ung voksen døjede med en svær grad af akne. Jeg følte mig i den periode enormt hæmmet på grund af mine hudproblemer, og den følelse ønsker jeg ikke for nogen anden. Min helt store passion er derfor også at udføre ansigtsbehandlinger og videregive viden til min klienter, så vi sammen kan afhjælpe eventuelle hudproblemer.
 
Det er enormt vigtigt for mig, at mine klienter føler sig i trygge hænder, når de kommer til behandling hos mig og kan gå derfra igen med en følelse af, at de er blevet mødt i øjenhøjde, hvorvidt formålet er velvære eller resultatorienterede behandlinger."

Kosmetolog Camilla
Kosmetolog Camilla

Uddannet på Nordsjællans Kosmetolog Skole i Hillerød

Vores team blev fortnyligt udvidet med endnu en dygtig og passioneret kosmetolog Camilla. Camilla har 8 års erfaring fra en anden hudplejeklinik, hvor hun har fået stor erfaring med bl.a. Dermalogica produkter og behandlinger. Vi er meget begejstret over at Camilla har valgt at fortsætte karrieren her hos os.
 

Her er nogle ord fra Camilla:

"Jeg har altid vidst at jeg skulle arbejde med mennesker, hvor jeg kan være med til at gøre en forskel. At jeg er endt i skønhedsbranchen, afspejler min interesse for det ydre, samt kropppens ve og vel. Vores fremtoning og udstråling er vores visitkort til omverdenen, så hvorfor ikke prøve at få det bedste frem i os selv, med kun få enkelte midler. 
 
Da huden er vores største organ, er det derfor særlig vigtigt at værne om sin hud og bruge fornuftig hudpleje. På den måde kan huden tage sig ud på bedste vis, og vi kan derfor selv være med til at mindske og forebygge eventuelle komplikationer. 

Jeg vil hjertens gerne hjælpe dig på vej til en pænere og sundere hud. Så book en tid hos mig, og jeg vil med garanti tage mig godt af dig, og komme med kyndig råd og vejledning til, hvad der vil være mest optimalt for lige netop din hud. Jeg er meget perfektionistisk og resultatorienteret i min måde at arbejde på, og lytter meget til hvad det er, at du som klient ønsker, for derefter at gå i dialog og nå frem til et fælles og realistisk mål."

Kosmetolog Maria
Kosmetolog Maria

Uddannet på Cidesco Kosmetolog Skole i København.

Japansk Lifting terapeut.

"Jeg har altid haft stor interesse for hudpleje, hvilket også ligger til grund for min anden uddannelse som materialist. Derfor har jeg også et stort kendskab til mange forskellige produktmærker.  

Jeg sætter en stor dyd i at kunne mit arbejde, og give den erfaring jeg har videre til klienter så der kan skabes gode resultater. Jeg har en stor lyst og motivation til at lære nyt og forbedre mine kundskaber, så jeg hele tiden giver den bedste behandling til min klient."

 

Kosmetolog Sarah
Kosmetolog Sarah

Deltid. Uddannet på Cidesco Kosmetolog Skole i København. 

"Jeg har altid haft en interesse for hudpleje og de resultater som kan opnås gennem korrekt og professionel vejledning og behandling. Jeg har inden for kosmetologiens verden fundet en stor interesse for anatomi, fysiologi og huden. Jeg er især meget fascineret af hudens egenskaber og hvilket utroligt organ det er.

Jeg prioterer altid at du, som kunde, og dine eventuelle problemer eller behov er i fokus, og jeg vil yde mit bedste for at hjælpe dig med komme i mål. Om det drejer sig en times velvære, hår som skal fjernes, et hudproblem der skal løses, generel vejledning eller andet. Inde hos mig er ingen spørgsmål for dumme eller uden betydning, og det er dig som sætter tempoet.

Jeg er som behandler professionel, perfektionistisk, resultatorienteret, grundig, smilende, positiv og altid opsat på atdu skal komme ud med den bedst mulige oplevelse efter en behandling inde hos os i Face Up Skincare."

Kosmetolog Vanilla
Kosmetolog Vanilla

Uddannet fra Cidesco Kosmetolog Skole i København.
Japansk Lifting terapeut.
Daglig leder af klinikken.
 
"Mit arbejde er min hobby, og hvis jeg støder på noget jeg ikke ved, så undersøger jeg det til punkt og prikke for at holde mig opdateret med ny viden. Jeg elsker at behandle min krop og hud godt og interesserer mig meget for ingrediensteknologi i forhold til, hvordan de forskellige produkter arbejder med vores celler og dermed kan rette op på diverse hudproblemer. Jeg tror på at kost, livsstil og hudpleje går hånd i hånd og spiller en stor rolle i, hvordan vores hud udarter sig - og jeg elsker at dele ud af min viden.
 
For nogle år tilbage, har jeg selv døjet med akne og rødme, så jeg ved hvor ubehageligt utilpas man føler sig. Jeg syntes der var forvirrende mange produkter på markedet og fik en del forkert vejledning. Deraf startede min interesse inden for hudpleje. Jeg ville vide alt! 😊Jeg elsker at se resultater, om det er behandlinger mod overpigmentering, rødme, ar, akne, rynker, slap hud eller også bare en trist hud, der trænger til lidt forkælelse, så ser jeg frem til at udføre behandlingen. Jeg elsker at min arbejdsdag er varieret med både diverse ansigtsbehandlinger, bryn, vipper, manicure, pedicure og voks/ sugaring, hvor jeg også er meget perfektionistisk. Vi er alle forskellige med forskellige behov og forventninger, og det er noget, jeg så vidt som muligt forsøger at finde frem til ved den enkelte kunde - for er du glad, så er jeg glad."